En rigtig gammel opskrift fra det danske bondekøkken er frikadeller
med knuget hvidkål, men lige meget hvor gammel retten er,
så smager det jo godt.
Hvidkålen er en af Europas ældste og vildtvoksende grøntsager,
indtil for omkring 200 år siden, hvor man begyndte at
dyrke den på gårdene.
Frikadeller med knuget hvidkål, er en god middags ret med
få kalorier og som udgør et måltid, som mætter og giver
en dejlig følelse af velvære.
Vi skal have mere kål på bordet, så vi går til den
Køkkenet kalder
Ingredienser: (2 – 3 pers.)
1000 g hvidkål
50g smør
1 dl. Fløde
1½ dl. Minimælk
Salt, peber og muskatnød
Frikadeller:
500 g hakket kalv og flæsk
1 stk. løg
1 stk. æg
3 spsk. mel
2 – 3 dl. Vand/apollinaris
Salt og peber
Tilbehør:
1 stk. appelsin
½ dl. Mandler
1½ spsk. Sukker
1 tsk. kanel
2 skiver rugbrød
Hvidkålshovedet skæres i kvarter, kasser stokken,
(1 kg. Hvidkål giver ca. 400g knuget kål)
Fjern de yderste blade og skær de kvarte kål i 4 dele på langs
Kog kålen i letsaltet vand i ca. 45 – 60 min.
Hæld vandet fra, og lad kålen dryppe af
Kør kålen igennem kødhakkemaskinen med den grove hulskive eller
Hak den fint på skærebrættet med en kniv
Læg halvdelen af den hakkede kål på et rent viskestykke
Pak viskestykket omkring kålen og vrid kålen så al væden
kommer ud af kålen
Smelt 50 g smør i en gryde
Når smørret er smeltet, tilsættes den knugede kål
Tilsæt fløde/minimælk til den har en konsistens som tyk grød
Smag til med salt, peber og muskatnød
Klar til servering
Tilbehør:
Skræl appelsinen og skær den i filetér, og del dem i mindre stykker
Bland det med sukker og kanel
Lad det trække i 15 – 20 min
Klar til servering
Frikadeller:
Rør farsen sammen med hakket løg, æg, mel, vand, salt og peber
Lad farsen stå og trække 10 – 15 min.
Føles farsen for fast, kom lidt mere vand i
Smag til med salt og peber
Sæt en pande over god varme
Form frikadellerne og steg dem gyldne på panden i fedtstof
Nogen former frikadellerne i hånden, andre gør det op af skålens kanter
Skrue ned til moderat varm steg frikadellerne i 5 – 6 min på hver side
Når frikadellerne er stegt gyldne på begge sider
Så er det tid til servering.
Dagens tallerken, Frikadeller med knuget kål og appelsindrys,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar