Når haglene piber om ørene på en, så er man klar over at jagten på
markernes og skovens dyr er gået ind. Fasanen er den største hønsefugl,
der findes vildt i Danmark.
Den findes i flere varianter, hvoraf ringfasanen er den hyppigst
forekommende. Fasanen blev importeret til Danmark fra Asien i
1562 af konge og herremænd som et nyt jagtbytte.
Så i dag står den på fasan
Køkkenet kalder
Ingredienser:( 2 pers.)
1 stk. fasan ca. 5 – 600 g
1 pk. Bacon, sliced
1 bundt persille stort
40 g smør
2½ dl. Rødvin
2½ dl. Piskefløde
Maizena til jævning
1 spsk. Ribsgele
Salt og peber
Tilbehør:
små kogte kartofler og waldorfsalat
Skyl og dup fasanen tør med køkkenrulle
Krydr den med salt og peber
Fyld den med skyllet, tørret persille
Luk den med kødnåle eller bomuldsgarn
Læg bacon skiver på fasanen hele vejen rundt
Bind dem fast med bomuldsgarn
Smelt smørret i en stegegryde
Brun fasanen på alle sider i gryden
Tilsæt rødvin og fløde læg låg på
Lad fasanen simre i 1 – 1½ time til den er mør
Tag fasanen op og hold den varm
Hæld stegeskyen gennem en sigte tilbage i en gryde
Bring stegeskyen i kog
Jævn den let med maizena
Smag til med salt, peber og ribsgele farv evt. med et par dråber kulør
Del fasanen i halve eller kvarte
Waldorfsalat:
100 g mayonnaise
1 spsk. Citronsaft
1 dl. Fløde pisket let
1 stk. æble
1 stk. blegselleri, dobbelt så meget som æble
20 g valnøddekerner
12 stk. blå druer
Mayonnaisen smages til med citronsaft
Fløden piskes, (ikke for stiv) og vendes i mayonnaisen
Selleri skæres i små stykker og æble i små tern
Valnødderne hakkes på nær et par stykker til pynt
Æble tern, selleri stykker og hakkede nødder vendes forsigtigt i
Druerne halveres og vendes i salaten et par stykker gemmes til pynt.
Det er tid til servering
Dagens tallerken, Fasan gryde stegt med bacon og waldorfsalat,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar