I dag prøver vi det mexicanske køkken, Chili con carne
som der er et utal af forskellige opskrifter på, den
ene mere specie og stærkere end den anden.
Denne opskrift er ikke speciel meget stærk, men der er lige
en kant af det stærke og kan spises af de fleste, men
ønsker man den stærkere er det kun et spørgsmål om
at tilsætte mere chilipeber.
Ingredienser:(2 – 3 pers.)
2 – 3 spsk. Olie
1 Stort Løg, finthakket
2 Fed Hvidløg, presset
1 lille stærk Chilipeber – eventuel en habanero
1 tsk. Spidskommen
1 tsk. Stødt kanel
500 g hakket Oksekød
1 tsk. Chilipulver
Salt
Frisk kværnet sort Peber
1 ds. Hakkede Tomater
2 dl. Øl eller Oksebouillon
200 g Kidney bønner fra dåse, skyllede og afdryppede
25 g mørk Chokolade 70%, finthakket.
Det vil gøre underværker i denne ret med en lille ds. Koncentreret
tomatpure 70 g som brændes af på panden sammen med
krydderierne, da dåsetomater ikke smager af ret meget.
Vi begynder med at varme, (gerne for fuld knald,) en dyb
pande op med olien, har du en sauterpande så brug den.
Sauter/tilsæt løg, chili og hvidløg, løg og chilien skal ikke
ta’ farve, så der skrues ned for varmen med ca. en tredjedel,
tilsæt eventuelt en lille dåse tomatpure. Ca. 2 minutter
efter tilsættes chilipulver, salt, peber, kanel og spidskommen,
vend det godt sammen.
Vend kødet i blandingen og rist og lad det tag farve.
Hæld bouillon/øl, bønner og tomater i, skrue ned for varmen
og lad retten simre ca. 25 minutter, rør et par gange undervejs.
Smag rette til med salt og peber – tag den fra varmen
og rør det finthakkede chokolade i.
Server det med græsk yoghurt / skyr eller cremefraiche, citron eller lime
både, brød og et godt glas rødvin eller en Mexicansk øl, et herligt måltid
Dagens tallerken, Chili con carne med yoghurt og brød,
velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar