Andebryststeg er en fin erstatning for and, når det ikke er til så mange
personer. Smagsmæssig er der ingen forskel på alm. And og
andebryststegen som består af andebrysterne på ben og vingerne.
Denne opskrift er lidt anderledes end den traditionelle opskrift på and, en
lettere udgave af and og ikke så fed.
Køkkenet kalder
Ingredienser: (3 – 4 pers.)
1 stk. andebryststeg ca. 1,5 kg
1 stk. løg i grove tern
1 stk. æble i grove tern
1 spsk. Agavesirup
1 spsk. Sennep Dijon
Lidt salt og peber
Sovs:
2 stængler bladselleri
1 stk. løg
1 stk. gulerod
3 spsk. Smør
½ liter vand
Fond fra anden
1 spsk. Hvedemel
Salt og peber
Start med at skylle anden og dup den tør med køkkenrulle
Krydr den godt med salt og peber indvendig
Fyld æbletern og løgtern ind i anden
Læg anden i en lille bradepande eller i foliebakken som du fik anden i
Krydr nu anden god udvendig med salt og peber
Sæt anden i en forvarmet ovn på 155 – 160 gr. i 1½ time
Rør sirup og sennep sammen til en marinade
Efter halvanden time tages anden ud af ovnen, fonden fra anden hældes
over i en skål
Marinaden fordeles over skinnet på anden
Ovnens temperatur hæves til 200gr og anden sættes ind igen, i ovnen
Steger nu i 30 min. Er skindet ikke sprødt,
Kan du give anden lidt grill, men pas på den bliver meget hurtig Sort,
Fordi marinaden indeholder meget sukker, så hold øje med den
Lad stegen hvile i 10 – 15 min, før udskæring og servering
Sovs:
Grøntsagerne skæres i grove stykker
Smelt 2 spsk. Smør i en lille gryde
Sauter grøntsagerne i 20 – 25 min, til de har taget farve
Tilsæt vand og lad det reducerer til det halve
Skum fedt fra fonden og tilsæt det resterende til saucen
Smelt en spsk. Smør i en lille gryde og tilsæt melet
Rør det sammen til en smørbolle, må gerne brune lidt
Si fonden ned i gryden til melbollen lidt ad gangen
Pisk grundigt, alle klumper skal være pisket ud,
før der tilsættes mere fond
Smag sovsen til med salt og peber
Sovsen kan tilsættes lidt æblegele, efter smag
Sovsen serveres til anden
Grønkålssalat med granatæble og appelsin:
Ingredienser:
200g ribbet grønkål
1 tsk. sukker
1 tsk. salt
1 stk. appelsin
2 spsk. Mandler
1 stk. granatæble
50g dadler, uden sten
Evt. lidt gedeost, fetaost eller salat tern
Vinaigrette:
1 spsk. Æblecider
1 tsk. dijon sennep
2 tsk. flydende honning
3 spsk. Olivenolie
Snit kålen fint, drys den med salt og sukker, kram
kålen til den falder lidt sammen
Skræl appelsinen og skær den i tynde skiver
Rist mandlerne gyldne på en tør pande, og hak dem groft
Pres kernerne ud af granatæblet
Vend grønkål med appelsin, evt. ost, dadler skåret i mindre stykker,
mandler og granatæble
Rør cider med sennep, honning og olivenolie til en
dressing og vend det i salaten
Klar til servering
Dagens tallerken, Glaseret andebrystssteg med grønkålssalat og
Appelsin, velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar