Nu laver vi, en lasagne på en lidt anderledes måde, men tro mig den
smager forrygende.
Ingredienser:(4 pers.)
500 g Squash, den grønne
500 g Hakket Oksekød 10 – 12 %
2 spsk. Hvedemel
1 spsk. Smør
250 g Cheddar ost, rød
200 g Løg, pillet vægt
1 ds. Hakket Tomater
½ tsk. Oregano, tørret
Salt
Peber
Vi starter med at skære squashen i skiver på ca. 1 centimers tykkelse.
Ta’ squash-skiverne og kom dem i en plastikpose, sammen med mel,
salt og peber. Ryst plastikposen godt, alle skiverne skal være dækket
af mel. Fedtstoffet smeltes på panden, rist nu squash-skiverne
heri ved middel varme, kort på begge sider.
Når squash- skiverne er brunet på begge sider, tages de af panden
og lægges på en tallerken.
Nu kommes det hakkede oksekød på panden og brunes
ved god varme indtil det ”gryner”.
Nu tager vi løgene, piller og hakker dem fint. Kom løg, tomater i
en gryde og varm det ca. 10 min til en jævn konsistens.
Krydr med oregano, salt og peber.
Tag nu et passende ildfast fad, smør det med lidt fedtstof,
læg halvdelen af kødet i bunden, herover halvdelen af
squash-skiverne og halvdelen af tomatsovsen nu også
halvdelen af den revet ost.
Start nu forfra igen, fordel resten af kødet over osten,
resten af squash-skiverne og tomatsovsen, der skal
sluttes af med resten af den revet ost.
Fadet er nu klar til at gå i ovnen som sættes på 190 gr. I ca. 30 min.
Og så ser det sådan ud.
Server det gerne med årstiden grønne salat.
Dagens tallerken, Squash- lasagne serveret med årstiden grønne
salat og et godt stykke brød, velbekomme.
Mange glade madhilsner
John
Rob Wiegmans
Åbenbart ingen salat på denne årstid 🙂 – men retten ser god ud. Smager den også af noget? Tænker umiddelbart at squash skal hjælpes lidt på vej med noget mere krydderi for at give mere smag?
admin
salaten nåede ikke, at komme med på billedet 😉 det er ikke nødvendig med flere krydderier, der er virklig en god smag i retten, men er man til flere krydderier kommer man det i.
kh John