I dag skal vi stifte bekendtskab med havets ”dronning” som
en rødspætte på 500 – 750 g kaldes.
Jeg har valgt, at servere den gode gamle klassiske ret
med hvide pillekartofler og persille sovs til. Kunne
også have valgt en ragout af majroer (det er ikke lige
årstiden nu for majroer, men kan med lidt held findes)
årstiden nu for majroer, men kan med lidt held findes)
og grønne asparges og selvfølgelig fløde.
Nå – vi sparer lidt på kalorierne og kaster os ud i pandestegt ”dronning”
Ingredienser.:(2 pers)
2 stk rødspætter, store og flåede
3 – 4 spsk rugmel
salt
peber
25 g smør
2 spsk raspolie
15 g smør (sovs)
2 spsk hvedemel
3 – 4 dl mælk
1 citron
En dusk persille, finthakket
salt
peber
6 – 8 kartofler
Start med at sætte kartoflerne over i let saltet vand og
kog dem møre ca. 20 min
Rens fiskene for blod, og klip finnerne af, i øjeblikket
er de fulde af rogn, hvis det ikke er meget nemt,
at trække rognen ud så lad den blive siddende.
Drys fiskene med lidt salt i ca. 20 min.
Kom 15 g smør i en gryde ved god varme.
Når smørret er smeltet, tilsættes 2 spsk mel, rør
godt rundt i gryden
Tilsæt mælk lidt af gangen, og pisk det glat hver gang
der tilsættes mælk
Når den ønskede konsistens er opnået, smages til med
salt og peber måske lidt muskatnød.
Hak persillen fint og kom det i opbagningen.
Persillesovsen er klar
Sæt 1 – 2 stegepander over på god varme.
Bland rugmel, salt og peber.
Tør fisken af med køkkenrulle og vend dem i
blandingen af rugmel.
Kom smør og olie på panderne
Når smørret er bruset af og der er god varme på panden,
lægges fisken på med den mørke side nedad.
Der skrues ned for varmen til middel, vend kun ”dronningen”
én gang, dette for at få en sprød og gylden overflade.
Steg dem 3 – 4 min på den mørke side, alt afhængig af
tykkelsen, når de har fået 3-4 min vendes de og steger
i 1 min, så trække panden fra varmen og fiskene står på
eftervarmen i 4 – 5 min.
eftervarmen i 4 – 5 min.
Nu burde kartoflerne være kogte, hæld vandet fra og pil
kartoflerne, så er det tid til at servere.
Dagens tallerken,
Pandestegt ”dronning”, hvide kartofler, persille sovs og citron,
velbekomme.
velbekomme.
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar