I dag skal der grilles, vi smider et par skaftkoteletter på grillen og
intervalsteger. Svinekød eller flæsk er kød fra svin. I daglig tale bruges
flæsk om svinets fede partier, mens de magre kaldes kød.
Svinekød er det mest almindelige kød for kineser, thailænder,
vietnamesere og til en vis grad amerikaner. Det er forbudt jøder og
muslimer at spise svinekød.
Europas befolkning har spist svinekød allerede fra landbrugets indførelse,
og der eksisterer ikke noget tabu mod det. Derimod var det ilde set at
spise hestekød, da kristendommen vandt frem.
Forordninger fra Christian den 7. søgte at overbevise folk om, at hestekød
var spiseligt. Vi kigger på grisen, snupper et par koteletter og
så går vi til den.
Ingredienser.:2 pers)
2 stk skaftkoteletter a’ 250 g
100 g gigli ricci pasta
200 g spinat
Ketchup.:
250 g jordbær
1 stk løg, lille
1 stk rød chili
1 spsk. Olivenolie + 2 spsk.
3 spsk. Sukker
1½ spsk. Hvidvinseddike
¾ tsk. Salt + 1 tsk.
Peber, friskkværnet
Start med at skylle og nippe jordbærrene
Skær dem i mindre stykker
Pil løget, og hak det fint
Fjern kernerne fra chilien, og skær den i tynde skiver.
Steg jordbær, løg og chili i 1 spsk. Olie i en gryde
Tilsæt sukker og vineddike og lad det simre uden låg, i 10 min
Rør rund af og til, krydr med ¾ tsk. Salt
Gi’ det er tur med stavblenderen, ikke for meget
Lad ketchuppen afkøle.
Kog pastaen efter anvisningen på pakken, 11 – 13 min
Kom 100 g spinat i en skål, tilsæt 2 spsk. Olie, salt og peber
Hæld 1 dl. Af kogevandet fra pastaen over spinaten
Blend det glat med stavblenderen
Skyl hurtigt pastaen i koldt vand, og lad det dryppe af
Vend pastaen med den grønne sauce og de resterende spinatblade
Smag til med 1 tsk. Salt og friskkværnet peber
Skær et par snit i kanterne af koteletterne
Smør dem med lidt olie
Krydr dem med salt og peber
Vi intervalgriller koteletterne på en varm grill 225 – 250 gr varm.
Ved intervalstegning får man et mere saftigt stykke kød.
Grill eller steg koteletterne, ca. 2 min (direkte varme)
Inden koteletterne vendes smøres de med lidt olie og
krydr med salt og peber
Vendes og steger ca. 2 min.(direkte varme)
Nu tages koteletterne af, lægges på et fad og hviler i ca. 3 min
Lægges igen på grillen i ca. 2 min (direkte varme)
Grill på den anden side i 2 min (direkte varme)
Lad koteletterne hvile i 3 min
Fortsæt på samme måde, alt efter hvor tykke koteletterne er
Centrumtemperaturen skal være 59 – 60 grader for det perfekte resultat.
Når koteletterne er færdige, pakkes de i stanniol
og trækker i 10 minutter.
Server derefter koteletterne med spinat, pasta, jordbærketchup og brød.
Dagens tallerken, Grillet skaftekoteletter på spinat/pasta, jordbærketchup
og brød, velbekomme.
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar