I dag står den på fisk rødtungefilet. Rødtunge, er en fladfisk i familie
med flynder. Udbredt i hele Atlanten fra Spanien til det nordlige Norge.
Det er en smagfuld spisefisk med magert kød, men den er væsentlig
dyrere end rødspætten til gengæld har den en udsøgt god smag.
Vi skal til den.
Ingredienser.:(2-3 pers)
400 g rødtungefilet
½ spidskål
175 g smør
¾ dl sojasauce
10 – 12 g ingefær, frisk
2 fed hvidløg
1 stk limefrugt, økologisk
1½ – 2 spsk sesamfrø, ristet
20 g hasselnødder, afskallede
½ stk chilipeber, rød
Frisk timian
Olie til stegning
Salt
Peber
Start med at riste hasselnødderne i ovnen på 150 gr
15 – 20 min til de er sprøde og afskal nødderne
Det er nemt at afskalle nødderne med en foodprocessor påsæt skiven til flødeskum
Kan også gøres i et viskestykke hvor man nuller nødderne
Hak nødderne groft.
Smelt 125 g smør i en gryde på middel varme
Lad det stå på varmen til det er blevet gyldenbrunt og dufter af nødder
Sigt det gennem et kaffefilter.
Rist sesamfrøene på en hed pande, et kort øjeblik 2-3 min
Halver chilien, fjern frøene og hak resten meget fint.
Skræl og riv ingefæren med et fint rivejern
Bland chilien, ingefær og lidt revet limeskal sammen og kom det i en
lille gryde
Tilsæt sojasauce, ristede sesamfrø og hakkede hasselnødder.
Tilsæt det brunede smør, varm det op et kort øjeblik og smag til med
limesaft, salt og peber.
Halver spidskålen på langs, så du har to stykker, skær så meget af stokke
som muligt, men ikke mere end kålen stadig hænger sammen. Læg dem
på en forvarmet hed pande med lidt olie
Steg dem hårdt på den ene side til de er godt brankede.
Skru ned for varmen til lidt under middel
Tilsæt lidt af soyasaucen ca. ½ dl sammen med en lille klat smør 25 g
Drypsteg nu spidskålen, du tager fedtstoffet fra panden med en ske og
hælder det over kålen, til den er færdig.
Spidskålen skal stadig have lidt bid.
Krydr til sidst med salt og peber
Tag fileterne, giv den et lille snit på midten, men ikke helt igennem fisken
Læg det dobbelt og krydr med salt og peber på den ene side
Varm panden op til meget varm med lidt olie
Når panden er gloende hed lægges fileterne på med den side du ikke har
krydret ned mod panden.
Skru ned for varmen til ca. middel varme, lad dem stege til der
kommer en dejlig stegeskorpe.
Tilsæt en klat smør 25 g, lad det bruse op
Tilsæt et par fed hvidløg samt lidt frisk timian og drypsteg i 2 – 3 min.
Vend ikke fisken, den skal drypsteges færdig.
Server med stegesiden op og hæld lidt sauce over kålen
evt lidt reven limeskal over til sidst, sammen med små pil kartofler.
Dagens tallerken, Drypstegt rødtunge med karamelliseret spidskål
og soya-sauce, velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar