Mit navn er John Frøslev og som sagt er jeg vild med at lave mad. Jeg bevæger mig mest i det gamle danske køkken, med et twist til nutiden, det franske, italienske og asiatiske køkken.
Lad mig sige med det samme, jeg er ikke uddannet kok (selv om jeg godt vil ha’ været det, men det er en længere historie og I skal nok få om lidt). Jeg er tosset med mad, laver mad i tide og utide, tænker hele tiden på mad og gode råvarer.
Jeg er nok det som mange vil kalde en “madnørd”. På siderne vil du se hvordan man ryger sild, hvordan du selv fremstiller en spegepølse og rullepølse eller en Fynsk rygeost. Der vil være fremstilling af marmelade med et minimum af sukker, eller hvordan man bager et godt brød.
Jeg lovede at fortælle lidt om, hvorfor jeg ikke fik uddannelsen som kok. Så skal vi langt tilbage i tiden, hvor jeg begyndte at gå i skole. Dengang begyndte skoleåret 1 april og sluttede 31 marts, men det blev ændret inden jeg var færdig med de 7 års skolegang som var obligatorisk på dette tidspunkt.
I denne periode hvor jeg gik i skole, ændrede man skoleåret til at slutte til sommerferien og det nye skoleår startede efter sommerferien.
Den 31 marts 1959, stillede min far i klasseværelset og sagde til mig, at nu kunne jeg godt pakke mine bøger sammen og aflevere til klasselæren, nu havde jeg gået 7 år i skole og så kunne det være nok med det.
Det blev jeg meget ked af, for jeg ville godt have fortsat og fået en mellemskole eksamen, men man protesterede jo ikke, man gjorde hvad der blev sagt dengang. Så nu skulle jeg ud og finde et arbejde, på dette tidspunkt var førsteprioritet en læreplads som radioteknikker.
Det kunne jeg godt glemme alt om, da jeg ikke havde en mellemskole eller en realeksamen, så det var udelukket. Så skulle jeg være kok, jeg skulle bare finde en læreplads. Jeg løb rund fra Herodes til Pilatus for at finde en læreplads, men det var umuligt.
Fordi jeg var gået ud af skolen på dette tidspunkt, her om foråret og de lærlinge man havde, først blev udlært om efteråret, så der var ingen der vil tage en lærling på dette tidspunkt.
Så fik jeg besked på, at der var en tømrermester her i byen som søgte en arbejdsdreng, så det kunne jeg jo ta’.
Jeg fik arbejdet som arbejdsdreng og tænkte på, at nu kunne jeg få tiden til at gå til efteråret, hvor køkkenerne igen tog lærlinge ind.
Men tømrermesteren havde fået en forespørgelse fra en kolleger, om han ikke havde en arbejdsdreng som vil i lære som bygningssnedker. Jeg blev spurgt om jeg havde lyst til det, så skulle jeg starte forskole på teknologisk institut om 4 dage.
Det sagde jeg ja til og sådan gik det til at jeg blev snedker i stedet for kok.
Jeg har da også været glad for min uddannelse til snedker, men selv i min læretid tænkte jeg på mad.
Da jeg så at vi havde en bekkasin på værkstedet (stor flad brændeovn, hvor der fyres med spåner og træ) det var den eneste varmekilde på værkstedet og der stod altid en gryde med vand, til opvarmning af vores lim.
Så en dag hvor vi havde fået at vide, at mester ikke kom på værkstedet den dag, gik jeg i gang med at rengøre gryden som vi brugte til vandbad hvor limen blev varmet.
Op til købmanden efter en pakke smør, hos slagteren efter en kylling og hos grønthandleren efter en dusk persille.
Da jeg begyndte at brune kyllingen i gryden på limovnen (bekkasinen) var der flere at svendene der rystede på hovedet. Der bredte sig en liflig duft af grydestegt kylling på værkstedet.
Efterhånden som svendenes tænder begyndte at løbe i vand, rystede de ikke så meget på hovedet mere, men spiste med velbehag grydestegt kylling til frokost. Det var straks værre med forklaringen til kunder som kom ind på værkstedet og troede at de skulle møde en duft af træ og savsmuld og de så blev mødt med duften af grydestegt kylling.
Kreativiteten fejlede ikke noget, som da jeg fandt på, at vi skulle ha’ varme røde pølser med brød, sennep og ketchup.
Der blev sendt bud efter en pose pølser og brød, imens tog jeg et stykke tyndt krydsfiner, bankede nogle tynde søm igennem, så de stak ca. 2 -3 cm ud på den anden side, to rækker med en afstand som længden på en pølse.
Monterede en ledning på til de to rækker af søm til stikkontakten. Så nu var apparatet klar, tryk pølserne ned over sømmet i hver ende og der er lige plads til 5-6 pølser. Stikket blev sat i stikkontakten og tænd for kontakten. 10 – 12 sekunder efter var der varme pølser og brødet havde ligget på bekkasinen og ristet lidt.
Det smager altså bare godt, men det kan ikke anbefales, det er en lidt halvfarlig proces, der er jo 220 volt på sømmene og mester skulle jo ikke vide noget.
Hvad kan være bedre end at være kødsnedker i fritiden, og nu hvor jeg har sluppet arbejdsmarked og har hele dagen til at kokkerer i, så der det jo bare lykken, velkommen til.
Ris og ros modtages med kyshånd i kommentarfeltet, det er den bedste måde at ændre tingene på, velkommen til.
Mange varme madhilsner
John Frøslev
PS. Jeg skal måske lige fortælle, at jeg er 80 år i skrivende stund. mail@johnfmadblog.dk